Universitetskoret Lille MUKO
Jul på Dansk i Holmens Kirke i København med Universitetskoret Lille MUKO

Oplev julens magi med Universitetskoret Lille MUKO til Jul på Dansk!

Klik her for at købe billetter
Universitetskoret Lille MUKO og Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester præsenterer Brahms Ein Deutsches Requiem!

Brahms Ein Deutsches Requiem

Oplev Brahms' Requiem d. 27/10 i Lyngby Idrætsby, 29/10 i Roskilde Domkirke eller 5/11 i Helligaandskirken! Billetter kan købes her.

I fællesskab har de to amatørmusikforeninger Universitetskoret Lille MUKO og Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester besluttet at markere 125 året for Johannes Brahms’ død ved at opføre et af hans mest elskede værker, “Ein Deutsches Requiem”. På scenen vil man møde 80 musikere og 70 korsangere. Med koncerterne ønsker de to ensembler at formidle tilgængelig, klassisk musik til et bredt publikum, således at koncertgængere med og uden erfaring fra genren alle kan få en stor oplevelse. Værket formidler romantikkens store følelsesmæssige udsving, med lån fra den protestantiske koral og tyske barok. Værker fra den romantiske periode udgør desuden kernerepertoire hos begge ensembler, hvorfor valget af dette værk ikke var svært at træffe. Det er vores forventning, at den stemningsfulde dødsmesse vil appellere til et bredt publikum i dagene omkring Allehelgensaften, hvorfor vores koncerter ligger i denne uge.

Klassisk kor i København - Universitetskoret Lille MUKO

Universitetskoret Lille MUKO er et fremtrædende klassisk kor fra København. Koret består af nuværende og tidligere musikstuderende såvel som andre kvalificerede sangere.

Koret blev stiftet i 1967 og er en udløber af MUKO, der er Københavns Universitets kor af musikstuderende. Lille MUKO har stadig tilknytning til Københavns Universitet, hvor koret ofte fungerer repræsentativt ved officielle lejligheder.

Igennem indspilninger, nationale og internationale aktiviteter arbejder koret for at udbrede kendskabet til specielt dansk og skandinavisk kormusik. Ole Faurschou er ny dirigent for koret siden 2020.

Læs mere om koret